Carsten Rahe
Ønsker du en indsigt i dit eget følelsesliv og i dine tanke- og handlemønstre?
Psykoterapi er en stærk løftestang til at opnå indsigt i eget liv, i eget følelsesliv, og en indsigt i egne tanke- og handlemønstre. Ved at opnå en dybere forståelse af hvem du er, får du mulighed for at ændre de uhensigtsmæssige fortællinger og mønstre, som du, bevidst eller ubevidst, har skabt ud fra de oplevelser, som du har med dig i dit liv.
Med en indgående viden om dig selv bliver du i stand til at ændre din tilgang til din historie, der hvor den hæmmer dig i at leve det liv, du ønsker.
Med baggrund i det oplevelsesorienterede, kan jeg hjælpe dig på vej i din udviklingsproces, ved at facilitere samtaleterapi og støtte dig i den forandring, som du ønsker at tage hul på.
Min baggrund
Med mere end 20 års erfaring som kropsterapeut og behandler, er jeg i gang med at udvide mit terapeutiske ståsted og værktøjskasse med en psykoterapeutisk uddannelse hos Academy Copenhagen, hvor jeg er i gang med overbygningen og er 4. års studerende.
Jeg er uddannet Kropsterapeut ved Body SDS, er lægeeksamineret fysiurgisk massør og har derudover en uddannelse som idrætslærer fra Forsvarets Gymnastikskole. I hele min karriere har jeg beskæftiget mig med mennesker og deres ønsker om at udleve deres fulde potentiale.
Body SDS Kropsterapi er en behandlingsform, hvor sind og krop behandles i forbundethed. Vores kropslige oplevelser lagres i vores mentale tilstand. Med mere end 60.000 kropsbehandlinger igennem mine hænder, har jeg opnået stor forståelse for såvel kropslige som mentale
udfordringer, blokeringer.
Hvis du gerne vil vide mere og få afdækket om jeg kunne være den terapeut, der kan hjælpe dig i din udviklingsproces, er du velkommen til at kontakte mig.