Louise Baastrup

Af —

Savner du en nærværende samtalepartner til at vende de tanker og følelser, der presser sig på?

Kender du følelsen af ikke at være god nok, at føle dig trist eller forkert eller måske har du fået øje på nogle mønstre, der komplicerer dine relationer og som er svære at bryde alene. Indimellem kan vi alle have behov for støtte til at finde mening med og retning i det, der fylder.
Jeg vil gerne være din støtte og tilbyder lige nu samtaleforløb til reduceret pris.
Min overbevisning er at udvikling sker i en tillidsfuld relation, hvor du får plads til at udforske dine tanker og følelser i dit eget tempo. Mine sessioner er præget af ro og nærvær. Her har du mulighed for at føle dig set og hørt uden fordømmelse. I samtalerne vil jeg have øje for dine tanker og følelser, samt hvad du mærker i kroppen. På den måde kommer vi omkring hele dit system.Sammen undersøger vi, om det, der fylder i nutiden, trækker tråde tilbage til oplevelser tidligere i dit liv.
Mit mål er at hjælpe dig med at finde nye perspektiver og udfolde dine ressourcer, så du kan mødedine udfordringer med større klarhed og styrke.
Er du klar til at tage første skridt mod forandring? Du er velkommen til at kontakte mig, så vil jeg følges med dig på rejsen.

Om mig

Samtidig med min uddannelse til psykoterapeut på Academy Copenhagen arbejder jeg som sygeplejerske. Jeg har erfaring med at tale med børn, unge og voksne om emner som overgreb, mistrivsel og de udfordringer og den sorgfuldhed, der kan opstå, når man lever med en kronisk sygdom. Jeg er uddannet familierådgiver fra Blackbird Institute og har også uddannelse indenfor klinisk sexologi.

Det praktiske:

En session varer 60 minutter. Prisen er 350 kr.
Terapisessionerne finder sted i dejlige lokaler på Lyngby Hovedgade 41, 1.sal, 2800 Lyngby.
Et forløb hos mig strækker sig gerne over minimum 4 sessioner, men du kan naturligvis afbryde forløbet tidligere, hvis du ønsker det.
Jeg modtager obligatorisk supervision fra en erfaren psykoterapeut og er underlagt fuld tavshedspligt.

Del opslag

Relaterede opslag