Sarah Didrichsen

Af —

Terapi kan være den vigtigste gave, du giver til dig selv

Terapi kan give dig både ro og bevægelse. En terapeutisk samtale kan fx hjælpe dig med:

  • At få klarhed over områder i dit liv, som føles forvirrende, svære eller udfordrende
  • At få nemmere ved at finde rundt i udfordrende relationer
  • At forstå følelser, som plager dig
  • At blive klogere på, hvad der gør dig glad og får dig til at trives
  • At forstå hvorfor du ofte ender i de samme konflikter
  • At formå at stå bedre ved dig selv, når du er presset
  • At udvikle dig som mor eller far
  • At udforske dit forhold til dine forældre eller dine søskende

 

Vigtigst af alt, så giver en terapeutisk samtale plads til, at du kan være dig. Med alt, hvad det måtte indebære af menneskelige følelser, tanker, fornemmelser, glæder, sorger, besvær, lys og mørke. Store forandringer kan ligge i selv de mindste øjeblikke af kontakt med dig selv og alt det, du rummer.

Min stil er uformel, varm og legende. I en vekselvirkning mellem nænsomhed og tilpas udfordring, udforsker vi, hvordan du kan flytte på gamle vaner, tanker, grænser. Vi får dine ressourcer til at lyse op og bliver i fællesskab klogere på dynamikker og mønstre i dit liv.

Lidt om mig

Jeg er 46 år, mor til to store teenagere og gift. Jeg er cand. mag i Etnologi og har siden uddannet mig som familierådgiver med egen praksis siden 2019. Jeg har taget kurser i familieopstilling, ressourcefokuseret psykologi og er nu meget glad for at udvide min praksis med en psykoterapeutisk uddannelse hos Academy Copenhagen, hvor jeg er 3. års studerende. Jeg modtager obligatorisk supervision fra mine undervisere og er underlagt fuld tavshedspligt.

Del opslag

Relaterede opslag