Fakta-tennis

Jeg vil tro, at netop fordi jeg er terapeut og dagligt sidder i et mellemmenneskeligt felt, hvor dynamikkerne mellem ”du og jeg” er så central, så er jeg særligt følsom – og måske ligefrem allergisk – overfor fakta-tennis.

• ”Har I set det såkaldte kunstværk, der er sat op på Jyllingevej? ”
• ”Nej, det er da ikke på Jyllingevej, det er da der, hvor vejen drejer og går over i Sallingvej, lige dér ved apoteket.”
• ”Altså det apotek, der lige er blevet renoveret?”
• ”Ja, af ham arkitekten, der også lavede bygningen, der ligger ude ved Amager Strandpark.”
• ”Nej, det er ikke den samme, det er ham, der byggede ved siloerne på Islands Brygge.”
• ”Okay, men så er det da ham, der fik årets pris for det mest innovative byggeri, ikke sandt?”
• ”Jo, det er ham, og han er gift med hende, der skriver i Alt for damerne.”

Og sådan kan det blive ved og ved, og timerne snegler sig – for mit vedkommende – afsted. Der er jo ikke noget forkert ved det, men jeg kommer til at kede mig, og det tror jeg egentlig, at mange gør. Men vi siger det ikke højt.
Og hvorfor bliver det kedeligt? Fordi det er opremsninger af faktualiteter efterfulgt af faktualiteter – og så lige nogle flere faktualiteter. Nogle gange er det imponerende, hvor meget viden, der kan udveksles som statements, der giver anledning til nye associationer, der så kan korrigeres og suppleres med FLERE fakta.

Hvorfor bliver det så tungt at sidde midt i? Fordi der ingen personlige udsagn er – og intet der egentligt er subjektivt og kommunikerer personlige oplevelser. Vi bliver oppe i det overfladiske og for nogle ”ufarlige” felt: Ingen personlige udsagn, ingen konflikter, ingen egentlige meninger der kunne understrege forskellighed og blive til rigtigt eller forkert. Ingen melder ind med deres følelser, deres personlige oplevelser og i sidste ende deres sårbarhed.

Man viser ikke indersiden af sig selv, kommer ikke frem med noget, man måske risikerer ikke at blive mødt i, eller som kan virke overvældende på andre. Fakta-tennis kan blive en selvbeskyttelsesstrategi, vi bruger uden for bevidsthed, og som ´default´ udspiller sig selv i betydningsfulde relationer.

Fakta-tennis i for store doser kan virke kontakt- og energiløst. Samværet bliver tomt og vil ikke sætte et aftryk i sjælen, da det aldrig bliver personligt og egentligt vedkommende.

Jeg ved, at nogle vil rynke panden og sige ”jamen er det ikke bare lige lidt for følsomt og psyko-agtigt?”. Konen vil jo have følelsesporno fra morgen til aften. Og nej, det handler ikke om at drukne i følelser. Det handler om at være personlig og give tingene farve, så det gør indtryk og inspirerer og binder os sammen i oplevelser. Det har vi brug for som en relationel lim, der skaber fællesskab og forbundethed. Sårbarhed understøtter, at vi hører sammen og har brug for hinanden. At vi er livsvidner til hinandens liv på det personlige plan.

For eksempel kunne det være befriende at høre: ”Har I set det såkaldte kunstværk, der er sat op på Jyllingevej? Det er godt nok noget, jeg har svært ved at forstå. Hvordan har I det med det? Jeg bliver lidt deprimeret af den slags kunst, det siger mig ikke rigtig noget.”

Eller: ”Det apotek som lige er blevet renoveret, er da bare sindssygt flot. Ham arkitekten …… han laver altid nogle vildt flotte ting, det er bare så rart at kigge på. ” En anden kunne spørge: ”Hvad er det, du godt kan lide ved det?” Og det ville give plads til en beskrivelse af, hvad det netop var, der berørte ham personligt.

Som terapeut og som studerende på min psykoterapeutiske uddannelse Academy Copenhagen lærer man at identificere fakta-tennis som beskyttelsesstrategi og at benævne, når klienter står i vejen for sig selv i kontakten med andre – og i særdeleshed med dem selv. De bliver støttet til at genkende, hvornår der er kontakt og nærvær i samspillet, og hvor betydningsfuldt det er for alle parter.

Så tag chancen og meld mere personligt ind. Stå ved dig selv og del dine personlige oplevelser med andre, og vær nysgerrig på andres indre liv, følelser og sårbarhed. Du vil meget hurtigt mærke, at det gør en væsentlig forskel.