
af Henriette Boysen
Ofte starter det med en fornemmelse af, at det man beskæftiger sig med i dag ikke giver mening længere. Eller med en nysgerrighed på mennesker, som bliver ved med at dukke op.


Og så opstår spørgsmålet på et tidspunkt:
Kan jeg egentlig blive psykoterapeut?
Det lyder både spændende og lidt diffust på samme tid. For hvad indebærer det egentlig? Hvor lang tid tager det – og hvordan finder man ud af, hvilken uddannelse der giver mening?
Der findes ikke et simpelt svar på de spørgsmål.
Og det er nok også derfor, at uddannelserne kan være lidt svære at navigere i.
Nogle uddannelser er meget strukturerede og metodebaserede. Andre er mere åbne og lægger vægt på den personlige proces undervejs.
Her får du et overblik, så du bedre kan finde ud af, hvad der passer til dig.


Hvad laver en psykoterapeut?
Hvis man skal sige det kort, så arbejder en psykoterapeut med samtaler.
Men det er ikke helt dækkende.
De fleste, der opsøger en psykoterapeut, kommer ikke med et klart defineret problem. Det er sjældent noget, der kan beskrives præcist. Ofte er det mere en oplevelse af, at noget ikke fungerer, som det plejer.
Det kan være relationer, der bliver ved med at gå i ring. Tanker, der ikke slipper. Eller en uro, der ligger der uden helt at have en form.
Der findes forskellige måder at arbejde med det på.
Nogle terapeuter arbejder meget konkret med teknikker og metoder. Her er fokus på at ændre bestemte tankemønstre eller adfærd relativt direkte.
Andre arbejder mere undersøgende. Her er tempoet ofte roligere, og fokus ligger på det, der opstår i samtalen – relationen, reaktionerne, det der ikke altid er så let at sætte ord på.
Der er ikke noget, der er mere rigtigt.
Men de føles forskellige – både at sidde i som klient og at arbejde ud fra som terapeut.
Og det er ofte først, når man begynder at få en fornemmelse af den forskel, at det bliver lettere at vælge retning.


Hvordan bliver man psykoterapeut?
Hvis du ikke er psykolog, er der ikke en officiel vej ind i branchen.
Det kan være lidt frustrerende i starten, fordi man gerne vil have et klart svar. Men det betyder også, at der er flere måder at gå til det på.
De fleste begynder med at undersøge forskellige institutter og deres uddannelser. Her opdager man hurtigt, at de ikke kun adskiller sig i længde og opbygning – men også i tilgang.
Nogle er bygget op omkring bestemte metoder, som man lærer at anvende ret konkret.
Andre har et større fokus på den proces, man selv gennemgår undervejs, og hvordan det påvirker ens måde at arbejde med mennesker på.
Uddannelserne er typisk et deltidsforløb over flere år, så undervisningen kan tages ved siden af arbejdet.
Og ret hurtigt bliver det tydeligt, at det ikke kun handler om at lære noget nyt. Personlig udvikling kommer også i spil.
Man øver sig i at indgå i samtaler. Får feedback. Arbejder med egne mønstre. Og begynder langsomt at finde sin egen måde at være i det på.


Hvilke typer psykoterapi findes der?
Metakognitiv terapi
Har fokus på, hvordan man forholder sig til sine tanker frem for indholdet af dem. Det er en ret struktureret tilgang, som mange oplever som konkret og målrettet.
NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering)
Arbejder med mønstre i tænkning og adfærd. Ofte med fokus på forandring gennem specifikke teknikker og øvelser.
Kognitiv terapi
En af de mere etablerede retninger, hvor man arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger.
Oplevelsesorienteret terapi
Har et større fokus på følelser, relationer og det, der opstår i nuet. Her er processen ofte mindre styret og mere undersøgende.
Der er ikke én retning, der er rigtig for alle.
Men der er forskel på, hvordan de føles – både at arbejde med og at være klient i.
Nogle trives bedst med en klar struktur og konkrete værktøjer.
Andre oplever, at det giver mere mening at arbejde mere åbent og undersøgende, hvor der er plads til det, der opstår undervejs.
Hvis du overvejer at tage en uddannelse til psykoterapeut, er det ofte her, det begynder at blive tydeligt, hvad du selv hælder til.


Hvordan vælger man den rigtige psykoterapeutuddannelse?
Når man når hertil, begynder det som regel at blive lidt mere konkret.
Ikke bare “kunne det være noget?” – men mere:
Hvis jeg skulle gøre det… hvor starter jeg så?
Og det er også her, det hurtigt kan blive uoverskueligt.
For mange uddannelser ligner hinanden på overfladen.
De fleste tager ca. 4 år.
De fleste nævner supervision, egenterapi og praksis.
Og alle bestræber sig efter, at man bliver klar til at arbejde med mennesker.
Så hvad er det egentlig, man skal kigge efter?
Ofte giver det mere mening at starte med sig selv end med selve uddannelsesretningen.
Hvad er det, du bliver nysgerrig på?
Nogle oplever, at de gerne vil have noget ret konkret. En tydelig metode, nogle værktøjer, noget man kan tage i brug med det samme.
Andre er mere optaget af det, der er sværere at sætte på formel. Relationer. Dynamikker. Det, der opstår mellem mennesker i en samtale.
Der er ikke et rigtigt svar.
Men det gør en forskel for, hvilken type uddannelse der føles meningsfuld.
Det kan også være værd at overveje, hvor meget plads der er til din egen proces undervejs.
På nogle uddannelser er fokus primært på det faglige og metodiske.
På andre lægges der større vægt på, at man selv gennemgår en udvikling – og at det er en del af det at blive terapeut.
Det ene udelukker ikke det andet.
Men balancen er forskellig.
Og det er ofte den forskel, man mærker, når man først er i gang.
Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at:
- Tale med tidligere studerende
- Deltage i et introarrangement
- Eller mærke efter, hvordan det føles, når du læser om de forskellige steder
Det er ikke altid det mest “rationelle” valg, der ender med at være det rigtige.


Hvad koster en psykoterapeutuddannelse?
Det er ofte her, man stopper lidt op.
For når man først begynder at undersøge det, går det op for de fleste, at det ikke bare er en uddannelse, man lige tager ved siden af. Det er også en økonomisk beslutning.
Mange psykoterapeutuddannelser i Danmark ligger i spændet
80.000 – 250.000 kr.
Men der er også uddannelser, der ligger højere.
Typisk fordi de er bygget anderledes op med mere undervisning, tættere opfølgning, eller en større vægt på den proces, man selv gennemgår undervejs.
Derudover kommer der på de fleste uddannelser udgifter til:
- Egenterapi
- Supervision
- Eventuelt ekstra forløb undervejs
Det betyder, at den samlede investering sjældent kun er det, der står på forsiden.
Og det er også her, det begynder at give mere mening at se på, hvad man faktisk får – ikke bare hvad det koster.
Nogle forløb er mere fokuserede på metode og teknik.
Andre bruger mere tid på det relationelle arbejde og den personlige udvikling som en del af uddannelsen.
Det er ikke altid noget, der kan sammenlignes direkte på pris.
For nogle er det vigtigt at holde udgiften så lav som muligt.
For andre giver det mere mening at vælge et forløb, hvor der er mere tid, mere sparring og en anden type proces undervejs.


Kan man leve af at være psykoterapeut?
Det korte svar er: ja, det kan man.
Men det er ikke noget, der nødvendigvis sker fra den ene dag til den anden.
De fleste starter ikke med en fuld kalender.
Det tager tid at opbygge en praksis, finde klienter og blive tryg i rollen.
Mange vælger derfor at starte ved siden af deres nuværende arbejde.
Ikke kun af økonomiske grunde, men også fordi det giver plads til at lande i det fagligt.
Når man først har etableret sig, ser det meget forskelligt ud.
Nogle arbejder fuldtid som selvstændige terapeuter.
Andre kombinerer det med noget andet – fx undervisning, coaching eller et deltidsjob.
Indkomsten afhænger af flere ting:
hvor mange klienter man har
hvad man tager pr. session
hvor stabil ens praksis er
En typisk pris for en session ligger ofte et sted mellem
700 og 1.200 kr.
Men det varierer en del.
Det er heller ikke alle timer i en uge, der er betalte samtaler. Der er også tid til forberedelse, administration og pauser mellem klienter.
For nogle bliver det en klar levevej.
For andre er det en del af et mere sammensat arbejdsliv.
Og begge dele kan give mening – det afhænger af, hvad man selv ønsker.
Overvejer du selv at gå i gang?
Hvis du er nået hertil, har du formentlig allerede gjort dig nogle overvejelser.
For nogle bliver det ved tanken.
For andre begynder det stille og roligt at tage form.
Der er ikke ét rigtigt tidspunkt at starte på.
Men det kan give mening at få en fornemmelse af, hvordan en uddannelse faktisk er bygget op i praksis.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om, hvordan vi har tilrettelagt vores psykoterapeutuddannelse her.
Del opslag
Relaterede opslag

Eksamensangst – er du også bange for at dumpe livet?
Foråret er her – med stigende temperaturer, duften af regnvåd asfalt, nøgne ankler, der drikker Aperol på caféerne – og … eksamensangsten.

Undgår du at være dig selv?
Lader du nogle gange være med at sætte en grænse og sige fra for at undgå at fremstå urimelig eller besværlig?

Traumer – et mangefacetteret felt
Vi bruger ofte ordet traume i daglig tale, og i nogen grad misbruges begrebet om situationer, der har været svære, ubehagelige og som har sat et aftryk, der ikke glemmes så let.

