af Henriette Boysen
Fra oktober til december bringer mange klienter problemstillinger op i terapirummet i tilknytning til den forestående jul.
Mange udfordres af de sammenbragte familier, dine og mine børn, primære og bonus- og bedsteforældre osv. Parforholdet udfordres af dine og mine forældre, børn i alle retninger, den efterladte på plejehjemmet, eller singlen der sidder i en lejlighed og skal holde jul alene.
Der er den ulykkelige, der har mistet sin elskede i det forgangne år og den fraskilte, der skal til at finde sig selv efter bruddet og opfinde nye juletraditioner i sin nye livssituation.
Julen kan være en anspændt tid, undertiden et kæmpe puslespil, der til tider gør juledagene til en logistisk 8-spors motorvej med intens trafik og overhalinger indenom for at nå det hele til tiden.
Der er store følelser på spil
I terapirummet er der stor ulykkelighed, fortvivlelse, vrede, skuffelse, dilemmaer, konflikter og ligefrem relationelle brud i familien. Konflikterne kan være komplekse, og der er altid mange og store følelser på spil.
Når julehjerterne er placeret på hvert hjørne i det lille hjem, buldrer konflikten mellem varetagelse af egne behov og grænser overfor ønsket og forventningerne fra de andre. Den gode gamle eksistentielle grundkonflikt – mine, vores og dine og jeres behov i en evig pulsation.
Til trods for at jeg har været praktiserende psykoterapeut i over 20 år, forundres jeg over intensiteten og næsten liv-død-energien i dynamikkerne omkring juleanden.
Da jeg fordybede mig yderligere i emnet, fandt jeg både artikler, klummer og debatindlæg om julens konservative og fastholdende traditioner og normer. Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om overforbrug, gave-helvedet og forstokkede madskikke, stress og kissejav og det eksploderende antal af hjertetilfælde grundet for stort et fedtindtag.
Ønsket om at være sammen
Men hvis vi kigger nærmere på de overvejende konflikter og spændinger, som klienterne bringer op, så er der en faktor der går igen, og det er ønsket om at være sammen.
Under frustrationen, skuffelsen, vreden og ked-af-det-heden ligger et grundlæggende ønske om at være sammen med dem, der er betydningsfulde for os. At tilbringe meningsfulde stunder sammen med vores flok, og dem der passer på os, og som vi passer på.
At i fællesskab skabe et rum, hvor nervesystemerne lægger sig, hvor vi mærker forbundetheden, at vi hører til og er betydningsfulde for hinanden. Et biologisk og livsnødvendigt perspektiv, som i yderste potens er det, der på godt og ondt volder os de fleste glæder og smerter i livet.
Del opslag
Relaterede opslag
Hjælp! Min indre kritiker har et alt for stort taletidskort
Kender du det at føle dig modløs, trist og opgivende i en periode, uden helt at kunne sætte fingeren på hvad det er.
Narcissisme
Jeg tror ikke på, at der findes onde mennesker, men jeg ved, at der findes onde handlinger. Intentionelt? Altid et relevant spørgsmål. Jeg har ikke svaret.
Skam
Skam kan opleves som et dybt privat og individuelt anliggende; et medfødt problem man har med sig fra livets begyndelse, en indvendig defekt, som man kæmper for at holde væk fra bevidstheden og skjult for andre.
