Udtalelse

af Henriette Boysen

Mange mennesker forbinder en psykoterapeutisk uddannelse med KUN at udøve terapi. Derfor kan de ikke se meningen med at tage uddannelsen, og det er rigtig ærgerligt.
Den 4-årige uddannelse hos Academy Copenhagen vil naturligt uddanne de studerende til at praktisere kompetente psykoterapeutiske samtaler, men der er så mange andre niveauer, der kan omsættes til reelle kompetencer i en faglig sammenhæng.

Først vil jeg skille begreberne at praktisere terapi og at facilitere noget, der er terapeutisk.

De minder om lidt af det samme, men der er en forskel.

At udøve terapi er direkte at hjælpe mennesker med at bearbejde følelsesmæssige, mentale eller adfærdsmæssige udfordringer. Du har en “kontrakt” med klienten om, at du må gå tæt på, træde ind over deres privatsfære og direktivt forsøge at påvirke, guide og inspirere til at nå til større klarhed med sig selv. Dvs. du er aktiv og målrettet mod at støtte og hjælpe.
Det terapeutiske perspektiv har i sidste ende det samme ønske, nemlig at de mennesker, man ønsker at hjælpe, skal vokse intrapsykisk og få det bedre i og med livet.

Men at være terapeutisk er i højere grad at skabe en kontakt, et miljø og nogle rammer, der er designet til at skabe tryghed og være understøttende for en person, der på mange måder har udfordringer i livet. Det betyder, at det ikke på samme måde er en direkte, aktiv intervention, der træder ind i den personlige sfære. Den er terapeutisk ved det, at der tilbydes f.eks. en tryg, forudsigelig ramme, en empatisk og imødekommende kommunikation, en særlig indretning, rytme, aktiviteter osv. Man tilbyder mennesket et miljø, hvor der er mulighed og gode betingelser for vækst – fysisk og psykisk.

Det kræver fagligt at være mere end blot et kærligt, varmt og imødekommende menneske. Det kræver bevidsthed og en klar positionering for fagpersonen og et nært samarbejde for at skabe den specifikke terapeutiske, helende ramme.

Derfor kan en psykoterapeutisk uddannelse virkelig bruges i en terapeutisk approach.
Den vil give et solidt teoretisk grundlag for, hvordan vi mennesker bliver til dem, vi er, overlevelsesstrategier, temaer om selvregulering, teknikker og et kendskab til misbrugsparaplyen; selvskade, spiseforstyrrelser, sorg, seksuelle overgreb osv.

Desuden vil man arbejde grundigt med sig selv, så man kan møde evt. borgere og patienter uden forforståelse og fordomme. Det vil reducere empatitræthed, udbrændthed og forhindre stress.

Man vil lære at praktisere den empatiske kommunikation som professionel kompetence, som ikke behøver at være terapi, men er terapeutisk, og professionelt at smitte andre med sit regulerede nervesystem.

Man behøver altså ikke blive privatpraktiserende psykoterapeut eller udøve samtaleterapi for at have et udbytte af en psykoterapeutisk uddannelse. Den er anvendelig for f.eks. sygeplejersker, sundhedspersonale, socialrådgivere, præster, psykologer, jurister, pædagoger, politifolk, lærere, fysioterapeuter, kiropraktorer, HR-området, jordemødre, læger, fodterapeuter, fængselsbetjente og alternative behandlere m.m.

Uddannelsen uddanner mennesker, der arbejder med mennesker, til at være relationelt meget bevidste, så der bliver en awareness på forskellen mellem afstand og adskilthed.

Velkommen, mulighederne er uendelige.

Del opslag

Relaterede opslag

  • Den rædselsfulde vidunderlige jul

    Den rædselsfulde vidunderlige jul

    Fra oktober til december bringer mange klienter problemstillinger op i terapirummet i tilknytning til den forestående jul.

  • Vrede – den naturlige afgrænsning

    Vrede – den naturlige afgrænsning

    Vrede har ofte et dårligt omdømme, og mange mennesker undgår den på kreative måder.

  • Tilbage til hamsterhjulet efter ferien … eller?

    Tilbage til hamsterhjulet efter ferien … eller?

    Når vi har ferie, slipper vi hverdagens gashåndtag. Vi kommer et sted hen, hvor vi ikke kun lige holder næsen over vandskorpen, men får kroppen op i gummibåden, så vi kan orientere os og måske få lidt overblik.