Lytter du til dig selv – og handler du på det?

Ferien er i gang for de fleste, og der er udsigt til lidt frihed, et step ud af trædemøllen, ubesvarede mails, enorme mængder af menneskekontakt, væg-til-væg-møder, ”bør og burde”.

Tør du lade stilheden indfinde sig, tør du slippe tankemylderet og lytte indad?
Jeg spørger, fordi det kan virke skræmmende for mange af os. At slukke for støjen og dvæle ved … sig selv OG sit liv.

Undertiden spørger jeg mig selv: Er det mig, der sidder ved rattet i bilen, eller er det bilen, der kører med mig – på bagsædet? Jeg er ikke helt vild med spørgsmålet, og ofte frygter jeg lidt svaret. For jeg må se i øjnene, at jeg af og til opdager, at jeg har sluppet førersædet og har ladet mig glide væk fra mig selv og hovedløst løber rundt og lader mig styre af – ja, bør/burde. Måske er det andres behov, der bliver vigtigere, og samfundsnormer, der lister sig ind som små myrer under min dyne af manglende nærvær overfor mig selv.

Det svir’ altid lidt at se det i øjnene, og samtidig letter det mig at få muligheden for at genvinde mit indre lederskab.

Vi har selv ansvar for vores liv – en uundgåelig sandhed – og ingen udover os selv kan afgøre, om vi lever i overensstemmelse med os selv og vores værdier. En egentlig ensom vej at gå, for den eneste måde, jeg kan afgøre det på, er ved at mærke efter og lytte til mig selv indefra.

Mange af os har lært at være ydrestyret, og det kan være udfordrende pludselig at skulle til at lytte til sit indre kompas. At blive sin egen kaptajn på skuden.

Ferien er en mulighed for at finde sit indre rum, at lytte til ”stemmerne” og turde være nysgerrig, udforskende og blive længe nok til at høre svarene.
Spørgsmål som f.eks.: Lever jeg autentisk? Arbejder jeg med det, jeg brænder for? Elsker jeg min partner? Er jeg den forælder, jeg gerne vil være? – er nogle af dem, der kan sætte vind i sejlene og måske kræve handling.

Så har vi balladen. Hvis vi virkelig lytter og tager os selv alvorligt, så står vi overfor et valg om handling. Vi kan vælge at sætte pods i ørerne, høre en krimi på lydbog og pænt og nydeligt gå forbi de påtrængende spørgsmål. Men at ikke vælge er også at vælge, og intet af det, vi gør, er uden konsekvenser.

Hvis vi tør lytte, og svaret er, at vi ikke lever meningsfuldt … nok, så må vi tage et eller flere valg, og de valg vil altid indebære et tilvalg og et fravalg. OG 10.000 kr.- spørgsmålet er, om vi har mod og er indstillet på at tage den sorg og den smerte, det kan medføre at være tro overfor sig selv? For det er ikke sikkert, at omverdenen er helt enig i de nye tiltag.

Min erfaring er, at det svir’ i starten. Man må stå et evt. ubehag igennem – både det indre og det ydre – før den enorme glæde og stolthed indfinder sig, nemlig at jeg er tro over for mig selv. Jeg lytter. Jeg er nærværende for mig og for andre i mit liv.

Det kan være et oxytocin-brusebad af glæde og forbundethed til sig selv og til omverdenen.
At turde se virkeligheden i øjnene, på godt og ondt, kan give en indre frihed. Følelsen af at folde vingerne ud, helt ud, mærke strækket i skuldrene og lade smilet brede sig ud over sit fjæs.
I am fucking living my life!!!!!!!

God sommer – måske vi ses derude. Det er mig, der ligner en hættemåge 🙂