Eksamensangst – er du også bange for at dumpe livet?

Foråret er her – med stigende temperaturer, duften af regnvåd asfalt, nøgne ankler, der drikker Aperol på caféerne – og … eksamensangsten. Den har ikke været savnet – nok nærmere frygtet – af flere, end vi måske lige går og tror.

Der er altid en sårbarhed forbundet med at skulle bedømmes. At skulle præstere under pres – og (be)vise sin kunnen på et kort øjeblik – dét er da stressende! Og jeg tror, de fleste kender til den indre sitren, den let øgede puls, når tankerne om eksamen melder sig. Men der er stor forskel på det, man kunne kalde eksamensnervøsitet, og så eksamensangst.

Eksamensangsten er nemlig hæmmende – i en sådan grad, at det for den angste kan føles, som om selve livet er på spil. Angsten kan vise sig på forskellige måder:
Klappen kan gå ned, når man sidder ved computeren til den skriftlige eksamen og kan høre alle de andre taste løs. Eller man går i sort, når man sidder over for underviser og censor, som forventningsfuldt og bedømmende kigger på én.
Det føles som et tab af kontrol – dybt ubehageligt og skamfuldt – og man er ikke i stand til at ’beskytte’ sig eller ’komme videre’.

Eksamensangsten kan også vise sig længe før selve eksamen. Ubehag i kroppen og bekymrede tanker om, hvordan det nu skal gå. Nogle reagerer ved at forsøge at undgå angsten. De skubber bekymringerne væk – og det nødvendige behov for at forberede sig bliver udskudt, måske endda helt fortrængt.
Når dagen så oprinder, går de i panik: De har ikke forberedt sig (nok), og frygten for ikke at slå til bliver muligvis til virkelighed.
Eller også svinger pendulet i den anden retning: et tvangspræget behov for at gennemgå og forberede sig på alle tænkelige skrækscenarier.
Angsten kan drive én til at genlæse alle bøgerne på pensumlisten og renskrive årets noter.

Det er tidskrævende – og udbyttet er ofte ringe. For ’systemet’ er ikke gearet til at lære nyt, når det er i overlevelsesmode.

Når angsten kommer snigende og ’slår sig ned’, bliver vi udtrættede. Søvnen forstyrres, fordøjelsen driller, og humøret og overskuddet svigter. Angst er et fysisk og mentalt load, der virkelig kan mærkes – og det koster på glædes- og energikontoen.

Dårlige erfaringer med tidligere eksamener kan forværre angsten, og har man først oplevet eksamensangst, kan man udvikle angst for angsten – det, man kalder angsten for angsten. Men det er sjældent selve det ubehagelige øjeblik, der skaber angsten – det er de smertefulde følelser, situationen fremkaldte: at føle sig udstillet, ’fanget’, gjort til grin, dum, magtesløs, uduelig – afsløret.

Også selvom man måske er god til at gå til eksamen, dygtig, vant til at præstere og få gode – måske endda top – karakterer, kan man alligevel føle sig sikker på, at det hele vil gå galt og ende i en katastrofe.

Uanset hvordan angsten viser sig, eller hvordan den er opstået, er det vigtigt at være nysgerrig på det, der ligger under eksamensangsten. Når vi bliver så bange for ikke at lykkes, er der noget dybere på spil – det hænger ofte sammen med vores følelse af værdi.
Hvis jeg fx har erfaret, at min værdi er bundet op på min præstation – at jeg skal være dygtig, ikke besværlig, ikke fejle – så er det ikke længere mine kompetencer, der bliver evalueret til en eksamen. Det er hele mig. Og lykkes jeg ikke – så er der meget på spil. Måske hele min identitet?

Ofte følger der også en indre hård stemme med et præstationsbaseret selvværd. En selvkritik, der kører i ring: Du fejler. Du er ikke god nok. Om lidt ser de, hvor dårlig du er. Du har ikke forberedt dig nok. Og vores præstationskultur, kampen for at nå adgangskvotienten og frygten for at vælge forkert, gør det bestemt ikke nemmere – tværtimod. Der er forventninger både udefra og indefra – og det er angstfuldt meget at skulle leve op til.

Som pårørende kan det opleves frustrerende og svært at forstå, at ens kære frygter noget i en sådan grad, at det bliver livshæmmende for dem. For mange er det nærliggende at forsøge at berolige med: “Det skal nok gå” eller “Du er jo så dygtig.”
Men prøv i stedet at være nysgerrig på det, der ligger under angsten – tanker, følelser, forestillinger, frygt?

Ofte er det ikke et spejl på, hvor dygtig den angste er, der beroliger.
Det hjælpsomme er at mærke, at der stadig er nogen, der støtter dem – og at der stadig er masser af kærlighed til dem. Også selvom de ikke klarer sig, som de håbede – til en eksamen.