Jeg mediterer på min larmende havetraktor

Der er noget særligt ved duften af nyslået græs og lyden af en motor, der arbejder sig tålmodigt gennem havens tæppe. Mens mange søger ro i et stille rum med lukkede øjne og benene krydset, har jeg fundet min helt egen version af meditation – nemlig på sædet af min havetraktor.

Når jeg sætter mig op på havetraktoren og drejer nøglen, skifter mine tanker gear. Jeg glemmer dagens små irritationsmomenter og det, der skal nås i morgen. I stedet for at kæmpe med at tømme hovedet, lader jeg maskinens monotone brummen hjælpe mig på vej. For hver bane jeg kører, bliver tankerne lettere, og jeg mærker et nærvær, jeg sjældent finder andre steder.
Måske tænker du, at det lyder helt skørt – hvordan kan man meditere med så meget larm? Og ja, den larmer, for den er gammel.

I mange år opsøgte jeg – som alle andre i Danmark – meditation og mindfulness (og grøn te, pyhhhh) og havde stor glæde af det. Jeg havde ovenikøbet meget nemt ved det og har haft fantastiske oplevelser i det små og det store, hvor nervesystemet fandt ro, og jeg fandt fordybelse. Jeg underkender det ingenlunde.
Men jeg har opdaget, at jeg egentlig finder bedst ind til mig selv, får balance og bliver tanketom eller tanke-konstruktiv med moderat aktivitet.

Egentlig har jeg gået lidt rundt i det skjulte og følt mig lidt forkert, fordi oprydning i garagen, at skrive en tekst, strikke en sweater eller at gøre rent i hele huset var min måde at regulere på.
Ingen har nogensinde kritiseret det eller stillet spørgsmål – det klarer jeg så glimrende selv – men jeg har kigget rundt på verden og tænkt, at meditation i lotusstilling var det fuldkomne. At jeg kun formåede andenrangs-meditation og indre lydfri fred.

Men jeg er blevet klogere og ældre, og i dag nyder jeg at hengive mig til moderate sysler, hvor mit hoved holder fri eller beskæftiger sig med kreative drømme og projekter.
Jeg nyder mit strikketøj, sjove små malerier, perler der perler, eller at kaste mig over oprydning i skuffer og skabe. Det er meditation for mig – og i sidste ende også selvomsorg.

Mit budskab er, at vi hver især finder vores måder at ”meditere” på. Vi skal undgå at gå ind i et rigtig-og-forkert-system, hvor noget er mere comme il faut end andet.
Mange finder i dag glæde i podcasts og lydbøger, og det er min oplevelse, at det netop er regulerende og beroligende, og at den neutrale tilstand, hvor man gør sig tanketom, ikke nødvendigvis er den eneste vej til indre fred.
Vi er forskellige, og derfor er vejen til en regelmæssig sinuskurve også forskellig.

Netop gentagelsen og det fysiske arbejde giver mit hoved fri. Jeg følger græsset, der lægger sig pænt til rette, og lader blikket glide hen over farverne og formerne i haven. Jeg mærker vinden, og pludselig er jeg bare til stede, lige nu og her.

Nå, men I må ha’ det. Der trænger til at blive slået græs. Jeg hopper i mine overalls og drejer nøglen – og kan alligevel ikke høre, hvis I siger noget.