Mød institutlederen
Institutleder, Henriette Boysen
Henriette er grundlægger og institutleder af Academy Copenhagen. Gennem hele sit arbejdsliv har hun elsket at undervise. Henriette er uddannet jordemoder og psykoterapeut, og har gennem sit arbejdsliv både undervist jordemoderstuderende og psykoterapeutstuderende.
Som jordemoder oplevet Henriette en stigende interesse for den psykiske del af jordemoderfaget, hvor glæden og nærværet med de gravide, skabte en naturlig interesse for faget som psykoterapeut, og det var derfor oplagt for hende at skifte retning og tage en psykoterapeutuddannelse.
En faglig og personlig udvikling
Det var en faglig og personlig proces at uddanne sig til psykoterapeut, og den personlige udvikling hun oplevede, er noget af det, hun gerne vil give videre til de studerende på Academy Copenhagen.
Efter fire år som psykoterapeut begyndte det at krible i Henriette for at komme til at undervise igen, og hun blev derfor underviser, hvilket hun kom til at elske. Hun kom til at brænde for faget, teorien, metoderne og temaerne inden for psykoterapien. I dag er målet med Academy Copenhagens 4-årige psykoterapeut uddannelse at give de studerende den samme passion for faget, som hun fik, da hun i sin tid tog uddannelsen.
Et psykisk arbejde
Arbejdet som leder af en psykoterapeut uddannelse har mange tråde til arbejdet som både praktiserende psykoterapeut og jordemoder. Selvom alle fødsler kan karakteriseres som store fysiske præstationer, hvor kroppen skal yde sit bedste, så er fødsler ofte også psykiske – og her kan det være en stor hjælp for den fødende med en, der har en psykisk forståelse.
Et arbejde for at skabe anerkendelse af psykoterapeuter
Ved siden af arbejdet med at uddanne psykoterapeuter, har Henriette også et mål om at skabe en større anerkendelse af psykoterapeuter som faggruppe.
Det er vigtigt for hende at give omverdenen en bedre forståelse for, hvad faggruppen kan tilbyde samfundet. Her tænker hun både på det teoretiske og det faglige. Hun ved, at det kræver hårdt arbejde at blive en god psykoterapeut, og hun forstår vigtigheden i at have masser af praktisk træning.
Visionen for Academy Copenhagen
Med Academy Copenhagen vil Henriette gerne sætte psykoterapeuterne på landkortet og give alle med en lyst og en interesse for at arbejde med sig selv og andre en mulighed for det.
Derfor er Academy Copenhagen en mulighed for dig, der drømmer om en større forståelse af dig selv, din omverden og de indre processer, der driver os som mennesker.