Academy Copenhagen uddanner teoretisk og fagligt stærke psykoterapeuter
Om Academy Copenhagen
Et psykoterapeutisk institut med ambitioner
Academy Copenhagen er et privatejet psykoterapeutisk institut, der ligger på Hovedgaden i Lyngby.
Det ejes af psykoterapeut, underviser og supervisor Henriette Boysen, der har mangeårig erfaring med psykoterapeutuddannelse.
Tidligere har Henriette været underviser på Psykoterapeutisk Institut 1 i København, hvor hun indgik i fagligt udviklingsarbejde. Senere var hun medstifter af EFT-instituttet i København og senere fagligt ansvarlig på Psykoterapeutisk Institut 2 i København.
Hvorfor vi eksisterer
Vores ambition
Det er Academy Copenhagens klare ambition at uddanne teoretisk og fagligt stærke psykoterapeuter, der har arbejdet indgående med sig selv – en syntese, der er forudsætningen for at praktisere ansvarlig, kompetent og frugtbar psykoterai.
Academy Copenhagen har den ambition kontinuerligt at skabe et varmt, empatisk studiefelt, der danner de bedste rammer for faglig og personlig vækst. Uddannelsen er certificeret uden anmærkninger og opfylder alle ministerielle krav.
Sidst – men ikke mindst – er det vores ambition, at de studerende får et godt fundament for opstart og drift af egen virksomhed i et realistisk forretningsperspektiv.
Hvordan vi eksisterer
Vores mission
Academy Copenhagen har den gennemgribende mission, at psykoterapeuter skal anerkendes som faggruppe i Danmark – at de på lige fod med andre psykologiske faggrupper f.eks. kan modtage klienter fra forsikringsordninger samt henvisninger fra egen læge og andre offentlige instanser.
Endvidere er det missionen, at psykoterapeuter opnår respekt og anerkendelse for at have indgående personlig indsigt, grundig teoretisk viden samt praksiserfaring efter endt uddannelse.
Vi ser det som vores mission at uddanne psykoterapeuter, der er så veluddannede og bevidste om deres fag, at de bliver uundgåelige i et samfundsmæssigt fagligt perspektiv.
Administration
Henriette Boysen
Stifter af Academy Copenhagen, Henriette Boysen er født i 1965, gift og mor til tre voksne børn og oprindeligt uddannet jordemoder.
Henriette er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København og har mangeårig erfaring med undervisning inden for psykoterapeutuddannelse. Hun har i flere år været tilknyttet Psykoterapeutisk Institut og er medstifter af EFT-instituttet i København som faglig ansvarlig, underviser og supervisor.
Henriette har haft egen terapeutisk praksis siden 2002 og har videreuddannet sig under bl.a. Leslie Greenberg, Rhonda Goodman og Jan Reidar Stiegler i emotionsfokuseret terapi (EFT), Ulla Rung Weeke, Susan Hart og Marianne Bentzen i den neuroaffektive forståelse, udviklingspsykologien og den treenige hjerne samt traumeuddannelse ved bl.a. Tove Mejdahl i Narm (Neuro Affective Relational Model). Hertil mange relevante og forskningsmæssigt opdaterede kurser.
Loa Opstrup
Psykoterapeut MPF
Loa Opstrup
Psykoterapeut MPF
Academy Copenhagen ligger i Lyngby i den hyggelige hovedgade med gode caféer og mulighed for takeaway og en spontan lille shoppetur eller indkøb i frokostpausen.
Instituttet består af to store undervisningslokaler med møblerede hyggekroge. Når det er tid til gruppeøvelser og terapeutisk træning i undervisningen, er der mulighed for, at de studerende kan gå ud i mindre grupperum. Instituttet rummer desuden et stort køkken hvor der serveres te og kaffe og snacks.