Tilbage til hamsterhjulet efter ferien … eller?

Når vi har ferie, slipper vi hverdagens gashåndtag. Vi kommer et sted hen, hvor vi ikke kun lige holder næsen over vandskorpen, men får kroppen op i gummibåden, så vi kan orientere os og måske få lidt overblik. Eller i hvert fald forsøge på det.

Vi kan begynde at mærke antydningen af frihed, og hvordan livet også kan se ud. Vi får lidt overskud, mere klarsyn, og vi kan begynde at forholde os til at leve og ikke kun overleve.

Farligt… ja, det kan føles sådan. Farligt, fordi det konfronterer os med, hvorvidt vi lever vores liv meningsfuldt eller rettere meningsfuldt nok. I hverdagen kører vi derudaf. Vi ordner og fixer, klarer og løser, er på forkant, udtænker logistiske komplekse mesterudregninger for at nå alt det, vi SKAL, og langt mindre det vi VIL.

Når der kommer en fri stund, hvor ilten kan trækkes helt ned i lungerne, hvor man kan trække vejret dybt og inderligt og mærke, at der er andet i livet end SKAL, BØR og BURDE, kan man være nødt til at tage stilling til, om man er sammen med den rigtige partner, bor hvor man trives, passer nok på sit helbred og værner nok om en selv og dem, der er betydningsfulde omkring en?

Mange spørger sig selv: Får jeg set mine venner nok, og hvad blev der af volleyball, da børnene kom til? Måske begynder man at tænke på, om man overhovedet er kaptajn på sin egen skude, eller om man er styret af andres uudtalte forventninger?

Oven i badebolde og tilsandede håndklæder, glohedt sand, drinks på stranden og lykkelige børn, kan tanken melde sig; ” Er jeg lykkelig nok?”, og PH’s sang med titlen ”I dit korte liv” bliver pludselig den eneste sang, du kan høre brage ud af højtaleren ved poolen på hotellet.

Den fortsætter, ”hold dig vågen, ven”, og det bliver påtrængende nødvendigt at evaluere og at gøre status for vejen til det uundgåelige, der kun bliver kortere og kortere.

Du kan kigge udad på alt det, som er omkring dig, give dem skylden for din meningsløshed, og hvad de forhindrer dig i, eller du kan kigge indad og turde se på, hvordan du behandler dig selv, hvordan du prioriterer, om du arbejder med det, der gør dig tilfreds, og om livet er nok til, at du kan bevare dig selv intakt. Et helt menneske der kan se sig selv i spejlet, og som kan lide det vedkommende ser.

Det er alvorlige betragtninger, som kan få konsekvenser. Konsekvenser, der kan virke uoverskuelige og skræmmende, men som også kan åbne nye døre, give nye perspektiver, bevægelse, livfuldhed og passion. Det åbner op for, at du kan tage rorpinden i hånden, iføre dig kaptajnens kasket og selv styre skibet – vel og mærke på din måde. Det kan lukke op for større autenticitet, ægthed og overensstemmelse mellem din inderside og yderside – den du virkelig ER – frem for alt det du KAN og synes, du SKAL præstere.

Forandringen kan måske bringe dig tættere på dig selv, andre, samt det der lever i dig. Måske opdager du, at du har været nøjsom og ikke har taget ansvar for, hvad du virkelig ønsker af dit liv.

Så HURRA for den fandens ferie! Tak for lort og besvær 🙂 OG tak for at den vækkede dig, så du kan begynde at tage stilling til, hvad der er meningsfuldt for dig, og hvad du har brug for.

Fortsat god sommer!